Vi håber at du finder svar på de fleste af dine spørgsmål på de følgende sider, men du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål som ikke besvares her, eller hvis der skulle være svar, du ønsker uddybet.
Klik på spørgsmålet for at læse svaret på næste side.
Solcellanlæg monteres lidt forskelligt på de forskellige tagtyper. Læs om de mest udbredte tagtyper herunder
Hvis du har eternittag, skiftes nogle af de skruer der i dag holder taget fast, med nogle specielle skruer med påmonterede beslag til anlægget. Derved sikres du at dit tag stadig ligger forsvarligt fast, samt at det stadig er tæt.
Hvis du har tegltag, sættes der nogle beslag fast på dine spær. Der skal løftes enkelte tagsten af, som der derefter skal fræses lidt ud i underkanten af. Normalt vil man ikke lægge mærke til udfræsningerne, men hvis anlægget fjernes, og der er tale om fx. sort glaseret tegl, vil man formentlig kunne ane udfræsningerne, pga. den orange farve på den ellers sorte tagflade.
Hvis du har fladt tag med tagpap, anvendes et ballastsystem, så man undgår gennemboringer af tagpappet. Det har den store fordel, at evt. stående vand på taget, ikke vil kunne trænge ind, med skader på tagkonstruktionen til følge.
Hvis du har tag med rejsning og tagpap monteres beslag direkte ovenpå tagpappet. Der tætnes under/omkring beslagene, så vand ikke trænger ind. Ved demontage af anlægget vil beslagene skulle fjernes, og der skal lægges et stykke pap over monteringsstedet, for at tætne for fremtiden.
Er din tagtype ikke nævnt ovenfor? Kontakt os for at høre om muligheden med netop din tagtype, eller en alternativ montage på jorden.